DVDO, branchens førende indenfor video-processering og skaberne af iScan,
branchens første prisvenlige linedoubler, introducerer nu et banebrydende
produkt – DVDO EDGE.
Den første prisvenlige video-processor, som kan opkonvertere alle
videoformater op til 1080P, og forbedre billedkvaliteten gennem Anchor Bay’s
Video Reference Series (VRS) teknologier. EDGE er også den ultimative A/V hub,
med 6 HDMI 1.3 ”Deep Color” indgange, 2 HDMI 1.3 udgange (hvoraf den ene er til
ren lyd) og et hav af analoge og digitale A/V tilslutningsmuligheder. Det nye
”user interface” gør opsætning og daglig betjening nem og enkel, og der er også
kommet nye funktioner, der gør det muligt for brugeren at lave personlige
opsætninger. EDGE repræsenterer en pris/ydelse som aldrig er set før på et
lignende produkt.
EDGE sikrer den bedste billedkvalitet for digitale displays med alle Anchor
Bay’s anmelderroste VRS teknologier. Disse inkluderer Precision Deinterlacing,
som giver en suveræn deinterlacing til alle kilder fra 480i til 1080i, og Auto
PReP (Progressive Reprocessing) som har den unikke evne til at lave den dårlige
deinterlacing om, som man tit ser på forskellige kilder som DVD, SAT, TV-tunere
osv.
EDGE konverterer alle opløsninger, inklusiv både SD og HD, op til 1080P
opløsning, ved brug af Anchor Bay’s Precision Video Scaling II 10-bit teknologi.
Yderligere VRS teknologier inkluderer Mosquito Noise Reduction (reducerer
”random noise” som kan forekomme i komprimerede billeder), Fine Detail
Enhancement (fremhæver fine detaljer i lav opløsning eller komprimerede
billeder) og Edge Enhancement (”sharpness” funktion, som ikke tilfører
”ringing”), Progressive Cadence Detection, RightRate (begge til brug af 1080p
24Hz output) og Auto CUE-C.
EDGE er også en fleksibel A/V hub, som kan håndtere 10 kilder. Der er 6 HDMI
1.3 kompatible indgange (hvoraf den ene er gemt og tilgængelig på fronten –
ideel til PS3, XBox, videokamera osv.). Desuden to component videoindgange, som
også kan køre RGBS (den ene kan også køre RGBHV). For andre analoge kilder er
der en composit video og en S-Video. Hvis der skal bruges lyd, som ikke er over
HDMI, er der fire digitale og en analog lydindgang, som kan vælges til hvilken
videoindgang, man ønsker.
Man behøver kun et HDMI kabel til at tilslutte EDGE til et display, da alle
billedkilder (inklusiv analog) bliver konverteret til HDMI. EDGE har to HDMI 1.3
udgange, en til display og en til kun lyd til HDMI kompatible receivere og
processorer. Der er også en optisk lydudgang.
I modsætning til mange andre video-processorer, er EDGE designet til at
være nem for brugeren – både til at installere og dagligdags betjening. Den har
en on-screen ”Setup Wizard” som guider brugeren gennem opsætningen med
forklarende menuer.